torsdag den 31. marts 2011

Barselsregler

52 uger er det magiske tal, når du skal finde ud af hvor meget barsel du må holde. Far og Mor har 52 ugers barsel til deling, hvor de har ret til barselsdagpenge.

De 52 uger skal fordeles efter en række regler, og der er mulighed for at forlænge barslen ud over de 52 uger.

Før fødslen
Moderen har ret til 4 ugers fravær inden fødslen. Da man jo ikke kender den nøjagtige dato for fødslen på forhånd, tages der udgangspunkt i terminsdaoen på vandrejournalen.

Når moderen kun at have for eksempel 2 ugers fravær inden fødslen, bliver de sidste to uger annulleret. Man kan altså ikke flytte ubrugt barsel fra før fødslen til efter fødslen.

Bemærk, at der gælder særlige regler såfremt moderen har et arbejde af særlig karakter, der kan skade fostret eller graviditeten. Der gælder ligeledes særligeregler ved graviditetsbetinget sygdom.

Efter fødslen
De 4 uger er som sagt brugt inden fødslen, så der er 48 ugers barsel tilbage efter fødslen. De fordeles på følgende måde:
  • Mor har ret til 14 ugers barsel efter fødslen
  • Far har ret til 2 ugers barsel (fædreorlov) efterfødslen. De 2 uger skal som udgangspunkt holdes umiddelbart efter fødslen, men er ens arbejdsgiver indforstået med det, kan de afholdes på et andet tidspunkt inden for de første 14 uger efter fødslen.
  • Mor og Far har ret til 32 ugers barsel (forældreorlov) efter de første 14 uger. De 32 uger kan frit fordeles mellem Far og Mor, de kan afholdes på samme tid eller i forlængelse af hinanden.
Forlængelse
Det er muligt at forlænge barslen (forældreorloven) med op til 14 uger. En forlængelse er ikke dagpengeberettiget, og du er formegentlig heller ikke berettiget til løn fra din arbejdsgiver.
Fyring under barsel

Der er desværre eksempler på, at gravide eller forældre på barsel bliver fyret fra deres job. Skulle uheldet være ude, og din arbejdsgiver har opsagt din stilling under graviditet eller barsel, skal din arbejdsgiver bevise, at fyringen ikke er begrundet i din graviditet eller barsel.

Din arbejdsgiver har samme bevisbyrde, såfremt der bliver foretaget væsentlige ændringer i dine ansættelsesvilkår.

Da det kan være utrolig kompliceret at afgøre, hvorvidt en fyring er begrundet i andre forhold end graviditet eller barsel, vil jeg råde dig til at kontakte din fagforening eller en jurist med forstand på arbejdsret, såfremt du skulle stå i den uheldige situation at være fyret.

1 kommentar:

  1. Her kan du finde barselsregler for selvstændige, ofentlige ansatte, barsel under uddannelse osv.:
    http://min-barsel.dk/index.php/barselsregler

    SvarSlet